Hiring.Camp

Operatør til fast nathold

Bavariannordic

·

Today

Location
Kvistgaard - Hejreskovvej 10A, Denmark
Type
Full-time
Source
Workday

Description

Procesoperatør til fast nathold i Drug Product

Trives du med at arbejde om natten, og har du allerede erfaring fra et fast nathold? Kan du samtidig lide en arbejdsdag med forskellige opgaver, selvstændighed og ansvar i en GMP-styret produktion?

Så har du mulighed for at blive en del af vores dedikerede nathold, der producerer vacciner i et aseptisk produktionsmiljø.

Stillingen er på fast nathold, og arbejdstiden er mandag til torsdag kl. 22.30–07.30.

Det er vigtigt, at du har erfaring med natarbejde og ved, hvad det kræver at have en stabil arbejdsrytme og levere en sikker og pålidelig indsats om natten.

Dine arbejdsopgaver
Som procesoperatør i vaccineproduktionen får du et varieret job med forskellige arbejdsopgaver. Det kræver, at du er engageret, ansvarsbevidst og omstillingsparat.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Arbejde i renrum og aseptisk produktionsmiljø
  • Betjening og rengøring af produktionsudstyr
  • Udførelse af mindre vedligeholdelsesopgaver på produktionsudstyret
  • Udtagning og håndtering af procesprøver
  • Modtagelse og håndtering af råvarer
  • Arbejde efter GMP-dokumenter såsom SOP’er, logbøger og batchjournaler
  • Andre opgaver relateret til GMP-produktionen

Dine primære arbejdsopgaver udføres i klassificerede områder, hvor der stilles særlige krav til hygiejne, beklædning og adfærd.

Bliv en del af et stærkt nathold
Hos os handler produktionen ikke kun om maskiner og processer. Det handler i høj grad om mennesker, der hjælper hinanden og skaber resultater sammen.

Du bliver en del af et fast nathold på otte medarbejdere. Teamet har en høj grad af selvstyring, og vi forventer, at du deltager aktivt i de daglige opgaver, bidrager til et godt samarbejde og kommer med forslag til, hvordan vi kan forbedre vores arbejdsgange.

På natholdet er det særligt vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, bevare overblikket og tage ansvar, samtidig med at du samarbejder tæt med dine kolleger.

Du refererer til vores Production Manager, og arbejdsstedet er vores produktionsfacilitet i Kvistgård.

Hvem er du?
I Bavarian Nordic udvikler og producerer vi vacciner, der redder liv, og alle medarbejdere spiller en vigtig rolle.

Vi søger dig, som:

  • Har erfaring med at arbejde på fast nathold
  • Trives med natarbejde og har en stabil døgnrytme omkring dette
  • Har erfaring fra en GMP-styret produktion – det er en fordel, men ikke et krav
  • Har teknisk flair og interesse for produktionsudstyr
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for opgaverne
  • Taler og skriver dansk og kan begå dig på engelsk på minimum folkeskoleniveau

Som person er du ærlig, kvalitetsbevidst og ansvarsfuld. Du trives med rutineprægede opgaver, men er samtidig omstillingsparat, når produktionen kræver det. Du har et godt overblik, kommunikerer tydeligt og bidrager positivt til samarbejdet på holdet.

Hvorfor skal du vælge os?

  • Du bliver en del af et fast og velfungerende nathold
  • Du bliver en del af en kultur, hvor vi løfter i flok og fejrer vores succeser sammen
  • Du får mulighed for både personlig og faglig udvikling
  • Dine idéer til forbedringer og optimering bliver hørt
  • Du får attraktive løn- og ansættelsesvilkår, herunder pension, sundhedssikring og bonus
  • Du får adgang til en god kantineordning samt frisk frugt og grønt
  • Du kan deltage i en aktiv personaleforening med forskellige arrangementer og firmafester
  • Du har mulighed for at oplade din elbil ved vores ladestandere i Kvistgård

Er du den kollega, vi kan regne med på natholdet?

Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning og dit CV og til at lære dig bedre at kende.

Bavarian Nordic is a global vaccine company with a mission to improve health and save lives through innovative vaccines. We are a preferred supplier of mpox and smallpox vaccines to governments to enhance public health preparedness and have a leading portfolio of travel vaccines. We are headquartered in Denmark and have manufacturing, research, and sales offices across Europe and North America.

Bavarian Nordic is an Equal Opportunity Employer. All qualified applications will receive consideration for employment and will not be discriminated against based on race, color, sex, sexual orientation, gender identity, national origin, disability, or protected veteran status.

For more information, visit www.bavarian-nordic.com

#LI-LJ1

Skills

GMP