Hiring.Camp

Brand & Communications Manager (barselsvikariat)

Lyreco Group is the European

·

Today

Apply
Location
Roskilde, Denmark
Type
Full-time
Department
Marketing
Seniority
Manager
Closing date
Today
Source
Workday

Description

 

Har du et kreativt hoved, en skarp pen og et kommercielt mindset?


Kan du udvikle et stærkt kampagnekoncept, skrive en overskrift, der fanger, og omsætte gode idéer til kommunikation, der virker i praksis? Og trives du med alt fra kreative kampagner og store events til den helt rigtige formulering i en kundemail?

Så er det måske dig, vi leder efter!


Vi søger en kreativ og selvstændig Brand & Communications Manager til et barselsvikariat med opstart i januar 2027.


Du bliver en del af vores Customer Marketing-team med syv kollegaer og får en central rolle i at styrke Lyrecos brand og skabe kommunikation, der engagerer, inspirerer og understøtter vores kommercielle ambitioner.


Din rolle – fra den gode idé til den færdige kampagne

Du bliver en kreativ drivkraft i marketingteamet med ansvar for Lyrecos brand, tone of voice og indhold på tværs af vores kommunikationskanaler. Du arbejder tæt sammen med vores grafiske designere, salgsorganisation, leverandører og eksterne bureauer.


Dine vigtigste opgaver bliver at:


  • Udvikle kreative kampagner og koncepter: Fra den første idé og det skarpe budskab til færdige kampagner, der skaber opmærksomhed og kommerciel værdi.
  • Sætte ord på Lyreco: Sikre en stærk og genkendelig tone of voice og skrive fængende overskrifter og tekster til kundemails, bannere, flyers, annoncer, sociale medier og øvrige marketingmaterialer.
  • Drive messer og events: Have en central rolle i Lyreco Convention, branchens største messe, hvor du i tæt samarbejde med vores eventbureau udvikler og eksekverer alt fra messekoncept og udsmykning til stande, invitationer og kampagner.
  • Aktivere vores salgsorganisation: Udvikle sales activation kits, præsentationer, flyers, merchandise og træningsmaterialer, der hjælper vores sælgere med at skabe dialog og værdi hos kunderne.
  • Styrke vores brand på tværs af kanaler: Sikre sammenhængende indhold og kommunikation samt udvikle co-branding aktiviteter og kampagner i samarbejde med Lyrecos leverandører.
  • Drive virksomhedskommunikation: Varetage pressekommunikation og formidle blandt andet bæredygtighedsindsatser og HR-initiativer til relevante målgrupper.

Du får med andre ord en alsidig rolle, hvor du både skal kunne tænke stort, skrive skarpt og få tingene til at ske.


Hvem er du?

Vi forestiller os, at du er en kreativ kommunikationsprofil med en stærk sproglig forståelse og blik for, hvordan god kommunikation skaber kommerciel værdi.

Du elsker at udvikle idéer, men ved også, at de først gør en forskel, når de bliver omsat til noget konkret. Du kan tænke strategisk, men trives mindst lige så godt med at være hands-on.


Vi lægger særligt vægt på, at du:

  • Har erfaring med kreativ konceptudvikling, kampagner og brand management.
  • Er en dygtig tekstforfatter, der kan gøre komplekse budskaber enkle, fængende og relevante.
  • Har et godt visuelt øje og kan give kreativ sparring til grafiske designere og bureauer.
  • Har erfaring med at drive marketingprojekter fra idé til eksekvering.
  • Har et kommercielt mindset og forstår at koble kommunikation til forretningens mål.
  • Er selvstændig, struktureret og god til at samarbejde på tværs af organisationen.

Du har en relevant uddannelse inden for kommunikation, marketing eller lignende samt erfaring fra en tilsvarende rolle, et bureau eller en marketingafdeling.


Det vigtigste er, at du kombinerer kreativitet, sproglig styrke og kommerciel forståelse med evnen til at føre idéer ud i livet.


En kultur, hvor der er plads til alle

Hos Lyreco bliver du en del af en kultur, hvor vi værdsætter samarbejde, ansvar og modet til at prøve noget nyt. Der er plads til forskellige perspektiver, konstruktiv dialog og til at udfordre det eksisterende.

Læs mere om vores kultur her


Hvad tilbyder vi?

  • Et alsidigt og kreativt job med mulighed for at sætte dit præg på vores kommunikation.
  • Et stærkt marketingteam og dygtige kollegaer, der spiller hinanden gode.
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
  • Sundheds- og tandforsikring.
  • Pension på 10 + 2 %.
  • En aktiv personaleforening med sociale arrangementer.
  • Kantineordning med varieret og lækker mad og fokus på økologi og bæredygtighed.
  • Mulighed for at nyde kaffe i topkvalitet hver dag.

Har vi fanget din interesse?

Så send os dit CV med en kort motiverende tekst i toppen, hvor du fortæller, hvorfor du gerne vil være en del af Lyreco.

Vi behandler ansøgninger og indkalder løbende til samtaler, så søg gerne hurtigst muligt og senest den 4. november 2026.


Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Customer Marketing Lars Christensen på telefon +45 22 88 44 71 eller e-mail [email protected].


Vi ser frem til at høre fra dig!

 

I Lyreco ønsker vi at fremme ligestilling og mangfoldighed. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.


#LI-NC1

#LI- Lokation Roskilde

 

Similar Jobs

30

Brand Communications Specialist - Cotton On Body Global Support Centre

COTTON ON·Geelong, Victoria

Today

Manager, Brand Communications

Red Bull·Santa Monica, California·Onsite

1d ago

Werkstudent:in PR & Brand Communications (m/w/d)

Companyocchio·Munich, Bavaria

1d ago

Events Manager, Brand & Communications

Openai·San Francisco, California·Hybrid

2d ago

Associate Brand Communications Consultant

Southwest Careers·US

2d ago

Sr Brand Communications Consultant

Southwest Careers·US

2d ago

Brand Communications Manager

Ahrefsjobs·Cambridge, Massachusetts +4

4d ago

WW Brand Communications Manager

Kemin·Des Moines, Iowa·Onsite

5d ago

Communications & Brand Manager

Elior UK·UK

6d ago

Communications & Brand Manager

Elior UK·UK

6d ago

Manager, Brand & Communications Business Solutions

Fccfac·Canada·Hybrid

6d ago

VP Brand & Communications

Factorial·Barcelona, Catalonia

1w ago

Associate Brand Communications Manager

Fuseglobalpartners·Remote·Remote

1w ago

Brand Communications Specialist - Cotton On Womens Global Support Centre

COTTON ON·Geelong, Victoria

1w ago

Brand Communications & KOL Partnerships Manager

Pg·Philippines

1w ago

Head of Brand & Communications

Goodfire·San Francisco, California

1w ago

Brand & Communications Manager

Gilson·Middleton, Wisconsin

1w ago

Brand Communications Coordinator

The Barnes Foundation·Philadelphia, Pennsylvania

1w ago

Manager, Brand Communications

SmartyPants Vitamins·El Segundo, California·Remote

2w ago

Senior Director, Product and Brand Communications

"Chime Financial, Inc"·San Francisco, California

2w ago

Director of Communications & Brand

Agora·Jerusalem, Israel

2w ago

Brand & Communications Designer - Invitation Project

Christian Career

2w ago

Head of Recruiting, Communications, Brand, & Marketing

Anthropic·San Francisco, California·Onsite

2w ago

Head of Communications & Brand

Lumafield·San Francisco, California·Onsite

2w ago

Director, Brand Communications

Dentsuaegis·New York, US

2w ago

Director, Consumer & Brand Communications

Tubi·Los Angeles, California·Hybrid

2w ago

Junior Consultant Corporate & Brand Communications (m/w/d) - Hamburg

Klenk & Hoursch AG·Hamburg, Germany

2w ago

Corporate Communications & Brand Lead (m/w/d)

PIABO PR GmbH·Berlin, State of Berlin·Hybrid

2w ago

VP, Corporate and Brand Communications

Mboothhealth·New York City, New York

3w ago

Content & Brand Communications Manager

Traversal·New York City, New York·Onsite

3w ago