- Location
- Aars, Nordjylland
- Type
- Full-time
- Department
- Finance
- Source
- Personio
Description
Your mission
Job Description
Kan du lide at have styr på detaljerne? At nye medarbejdere får en god start, at kontrakterne er på plads, at data stemmer, og at lønnen kører korrekt hver måned?
Så er det måske dig, vi leder efter.
Hos Renewtech søger vi en HR & Payroll Specialist, der selvstændigt kan drive lønprocessen for vores ca. 130 danske medarbejdere og samtidig være med til at sikre, at vores HR-drift kan understøtte den næste fase af vores vækstrejse.
Om rollen
I denne nyoprettede stilling får du ansvaret for hele den danske lønproces, fra masterdata og kvalitetssikring til lønkørsel og efterbehandling.
Vi har etableret en velfungerende HR-drift med et solidt fundament. Vi vokser dog hurtigt, og derfor har vi brug for en ny kollega, der kan være med til at sikre, at vores processer følger med udviklingen.
I dag forberedes lønnen i Excel af vores finansteam og importeres derefter til vores HR-system, Personio. Fremadrettet ønsker vi at vende processen om, så lønforberedelsen sker i Personio og eksporteres direkte til vores lønsystem, Visma Dataløn.
Du får derfor en central rolle i at udvikle, implementere og forankre den nye proces. Når den er etableret, bliver du den primære ejer af den og får mulighed for at præge den måde, vi arbejder med løn på fremadrettet.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med finans omkring lønforberedelsen og med ledere på tværs af organisationen om alt fra kontrakter til ferie, sygdom og barsel. Det er en rolle med stor tillid, hvor du håndterer lønoplysninger, personsager og fortrolige data med høj grad af ansvarlighed.
Dine ansvarsområder
HR-administration
- Sikre korrekte og opdaterede medarbejderdata i Personio som fundament for vores HR- og lønprocesser
- Udarbejde ansættelseskontrakter, tillæg, lønbreve og øvrig HR-dokumentation
- Koordinere onboarding og offboarding af medarbejdere
- Holde styr på timeregistrering, ferie, barsel, sygefravær og øvrige registreringer
- Sikre korrekt håndtering af persondata og efterlevelse af GDPR i praksis
- Drive den månedlige lønproces for Danmark, fra klargøring af data i Personio til lønkørsel i Dataløn
- Håndtere variable løndele som overtid, tillæg og provision
- Gennemføre indberetninger og afstemninger vedrørende blandt andet pension, ferie og lønstatistik
- Kvalitetssikre og afstemme løndata i tæt samarbejde med finans
- Administrere elevforløb, herunder uddannelsesaftaler, løn og skoleperioder
- Søge refusioner og tilskud samt følge sagerne til dørs, herunder sygedagpenge- og barselsrefusion samt løntilskud til elever og praktikanter
- Besvare spørgsmål fra ledere og medarbejdere om løn, ferie, barsel og personalepolitikker
- Bidrage til vedligeholdelse af personalehåndbogen og vores administrative HR-processer
Vi forestiller os, at du har
- Minimum 2 års erfaring med lønkørsel og HR-administration fra en lignende rolle
- En relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for løn, administration, HR eller økonomi
- Godt kendskab til dansk ansættelsesret og erfaring med at omsætte den til praksis
- God talforståelse og sans for detaljer kombineret med en struktureret arbejdsstil
- Stærke IT-kompetencer og erfaring med administrative systemer samt evnen til hurtigt at lære nye platforme og værktøjer
- Høj integritet og erfaring med håndtering af fortrolige og følsomme oplysninger
- Gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk
Vi tilbyder
- En fuldtidsstilling på 37 timer med base på vores hovedkontor i Aars
- Fleksibilitet i hverdagen og mulighed for hjemmearbejde efter aftale
- Frokostordning, pension, sundhedsforsikring, fri telefon, adgang til træningscenter samt attraktive medarbejderrabatter hos vores samarbejdspartnere
- Et lille HR-team med korte beslutningsveje, hvor du får reel indflydelse på, hvordan vi arbejder og udvikler os
- En arbejdsplads i vækst, hvor du kan sætte dit aftryk på vores HR- og lønprocesser og være med til at forme fremtidens standarder i Renewtech
Om Renewtech
Hos Renewtech arbejder vi med refurbished enterprise-IT. Vi giver professionelt IT-udstyr nyt liv ved at teste, klargøre og sende det videre ud i verden frem for at lade det ende som elektronikaffald.
Vi er en europæisk virksomhed i markant vækst med kontorer i Danmark, UK, Italien, Holland, Tyskland og Frankrig. Vores vækst er drevet af en ambitiøs buy-and-build-strategi og en stærk tro på cirkulær økonomi.
Vi vægter det sociale fællesskab højt, så du får masser af gode kolleger og bliver en del af et miljø, hvor samarbejde og humor er en naturlig del af hverdagen. Vi er engagerede, moderne og hjælpsomme, og vi tager vores opgaver alvorligt, uden at tage os selv for alvorligt.
Ansøgning
Lyder det som noget for dig? Så send os dit CV og gerne et kort ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv og din motivation for stillingen.
Vi læser ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Opstart er snarest muligt, og processen består af to samtaler.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Head of HR, Jacob Holk Pedersen på [email protected] eller telefon +45 48884121.