- Location
- København, Region Hovedstaden
- Type
- Full-time
- Department
- Marketing
- Closing date
- Today
Description
Er du vores nye Content Creator praktikant? Og vil du være med til at skabe oplevelser, der gør en forskel for tusindvis af mennesker?
I DGI Byen bliver du en del af et levende samlingspunkt i hjertet af København, hvor sport, kultur, konferencer og events mødes. Hvert år besøger tusinder af både privat- og erhvervsgæster vores faciliteter og sammen arbejder vi for at styrke fællesskab, sundhed og livskvalitet gennem bevægelse og oplevelser. Vi driver både kommercielle og almennyttige aktiviteter og arbejder for at skabe flere sunde leveår for københavnerne.
Om rollen
Som Content Creator-praktikant får du en central rolle i at fortælle historierne om DGI Byen og de mange mennesker, aktiviteter og oplevelser, der hver dag skaber liv i huset. Du er med til at planlægge, producere og udvikle engagerende indhold til vores digitale kanaler, så flere får øjnene op for alt det, DGI Byen har at byde på.
Formålet med praktikken er at give dig både strategisk og praktisk erfaring med content creation i en stor oplevelsesorganisation. Du får mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for video, sociale medier, tekstforfatning og digital markedsføring, samtidig med at du bidrager til at styrke DGI Byens synlighed og inspirere endnu flere til at blive en del af vores aktive sunde fællesskaber.
Dine arbejdsopgaver:
• Produktion af content til DGI Byens Facebook, Instagram, Tiktok og LinkedIn
• Videooptagelse og -redigering
• Tekstforfatning til social media, nyhedsbreve, hjemmeside, m.m.
• Dækning af events og aktiviteter
• Analyse af performance og optimering
• Adhoc-opgaver
Vi forestiller os, at du:
• Er i gang med en relevant videregående uddannelse indenfor kommunikation og marketing
• Har interesse for sociale medier og content marketing
• Kan tage billeder og video
• Skriver flydende dansk
• Er kreativ, struktureret og initiativrig
• Arbejder selvstændigt og er tryg i at have flere projekter samtidig.
Vi tilbyder
En unik mulighed for at være med til at forme DGI Byens indhold digitalt og på sociale medier. Du får ansvar og indflydelse på egne opgaver. Du bliver en del af et ambitiøst marketingteam, der arbejder tæt sammen på tværs af organisationen. Vi er en energisk arbejdsplads med et stærkt formål, og et arbejdsmiljø med sundt fællesskab og højt engagement.
Praktik er ulønnet med start i januar 2027 og en minimumsperiode på 12 uger. Arbejdsstedet er i DGI Byens marketingafdeling med kontor på Slagtehusgade, KVH V
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre mere om DGI Byen, er du velkommen til at kontakte Marketingchef, Pernille Rasch, på [email protected]
Vi afholder samtaler løbende og lukker for ansøgninger, når vi har fundet den rette praktikant – så send gerne din praktikansøgning og CV allerede i dag.
Vi behandler og besvarer kun ansøgninger, der er sendt via ansøgningsknappen.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om DGI Byen – altid i bevægelse
DGI Byen arbejder for at forbedre københavnernes sundhed og livskvalitet. Vi tror på, at bevægelse skaber fællesskab, samvær og sundhed, og at gode oplevelser kan inspirere til sunde vaner, ny energi og større livsglæde.
Som kollega i DGI Byen er du med til at gøre en forskel. Vi værner om stærke kollegaskaber, tager fælles ansvar og skaber plads til udvikling, kreativitet og nye idéer.
DGI Byen er et samlingspunkt for Københavns fritids- og sundhedsaktiviteter, kulturoplevelser, konferencer og meget mere. Her er vi altid i bevægelse – og vi lykkes bedst, når vi løfter i flok.
DGI Byen er en stor organisation med mange forskellige forretningsområder. Det giver gode muligheder for, at den rette person med den rette attitude kan udvikle sig og tage nye skridt inden for organisationen.